Velkommen til WIZO Danmarks Nyhedsbrev nr. 4. 2023
Kom til demonstration for israelske kvinders rettigheder lørdag, ‘stille demonstration’ søndag og foredrag med Avishay Gaziel 8. januar.
Formanden har ordet: 
Vi gennemgår en meget turbulent tid. Siden terrorangrebet den 7. oktober har vi alle siddet klinet til tv og været på de sociale medier for at følge udviklingen. Mange af os har venner og familie i Israel, mange af os er personligt berørte, nogle har mistet sine kære. Til dem sender vi vores dybe medfølelse.
Det gælder for Det Jødiske Samfund og for foreningerne i huset, at vi har befundet os i en krisesituation, hvor beslutninger har skulle træffes hurtigt, indsamlinger sættes i søen, information sendes ud samt holde rede på alle de nye initiativer, der er opstået i kølvandet på terrorangrebet. Det Jødiske Hus summer af liv og vi har i denne stund rykket tættere sammen og hjulpet hinanden, hvor vi har kunnet. Vi har haft travlt, det har været hektisk og et arrangement er desværre blevet aflyst. Vi håber, at vi snart går roligere tider i møde og kan invitere jer til nye, spændende events.
Om ikke så længe er det chanukah, hvor vi samles med familie og venner og fejrer miraklet med olien der kun skulle vare en enkelt dag, men varede i otte dage. Vi skal tænde lys i vores chanukiah, spise latkes, sufganiot og andre lækre retter og nyde en tiltrængt pause i denne mørke tid.
WIZO Danmark ønsker alle en god chanukah.

Marina Sevel-Lilholt

Kom til demonstration lørdag den 2. dec. på Kultorvet, kontakt kontoret for tidspunkt.

Her vil vi igen vil gøre opmærksom på den globale tavshed, der har præget alle NGO’er og resten af verden, når det har drejet sig om den voldtægt, israelske kvinder var udsat for den 7. oktober inden de blev henrettet. Deres tavshed hjælper dem, som nu benægter overgrebene.
Demonstrationen er anmeldt og politiet er underrettet

Stilledemonstration søndag den 3. december.
Vi mødes på Israels Plads, hvorfra vi vil gå i samlet flok til Christiansborg
Her vil der insisteres på det danske samfunds anerkendelse af:
*Israels indiskutable ret til at eksistere som en jødisk stat
*Jøder og israeleres ret til at færdes i fred og sikkerhed i Danmark
*Pligten til at adressere partiskhed mod Israel i medierne, i den akademiske verden og i undervisningssystemet.

Sæt kryds i kalenderen. Dette arrangement handler lige så vel om det, der foregår i dag, som om den fremtid vi ønsker at gå i møde, hvor der skal være plads til os alle.

Demonstrationen er støttet af DZF, DIF, WIZO Danmark, ChabaDanmark, Jødisk Kulturfestival, Ordet og Israel samt en række kristne organisationer. Demonstrationen er godkendt og vil blive ledsaget af politiet.

Kontakt kontoret for tidspunkt.

Husk at betale kontingent til WIZO Danmark for 2023 på mobilepay: 67755 eller til bank: 4180 – 9027386
WIZO Danmark ønsker alle en god chanukah
Mørket har sænket sig over os i mere end én forstand. Men chanukah står for døren og skal bringe lys i vore hjerter og håb for fremtiden.
Festen minder om, at en lille oprørsgruppe, makkabæerne, vandt over overmagten i Judæa i det andet århundrede f.v.t. og kunne fejre genindvielsen af Templet i Jerusalem, der havde været erobret af de græske magthavere. Historien fortæller os, at makkabæerne i Templet fandt en lille krukke, som kun indeholdt hellig olie nok til at holde liv i Templets syvarmede lysestage i en enkelt dag. Men et mirakel skete: den hellige olie rakte til otte dage, hvilket var tid nok til, at der kunne fremstilles ny ren olie.
  Vi har stærkt brug for håb og mirakler i denne tid – og ikke mindst for fred i Israel. Med disse ord ønsker WIZO Danmark alle en god chanukah.
Demonstration foran UN Women Office i København
Voldtægt var en helt klar strategi fra Hamas’ side inden de slog kvinderne ihjel.
Den 28. november var der en demonstration foran UN Womens Office for at skabe opmærksomhed om den seksuelle vold kvinder blev udsat for under pogromen den 7. oktober.
Der har været ualmindeligt stille fra alverdens NGO’er og dem, der ellers normalt kæmper for kvinders rettigheder. Deres tavshed hjælper dem, som nu benægter overgrebene.  WIZO Danmark deltog som kvindeforening, der sætter fokus på kvinders vilkår. I bidende kulde stod en gruppe med skilte med billeder på nogle af alle de kvinder, der blev udsat for voldtægt inden de bagefter blev henrettet.
Tusind tak for jeres bidrag
Tusind tak for jeres bidrag i anledning af angrebet på Israel
Tusind tak til alle jer, der har indbetalt større og mindre beløb til WIZO Danmark i den sørgelige anledning af angrebet på Israel den 7. oktober. Vi er overvældet over den store opbakning og kan fortælle, at vi har indsamlet 132.250 kr. i skrivende stund. Jeres støtte er helt afgørende for at vi fortsat kan gøre en forskel i Israel. Det er blevet besluttet, at pengene skal gå til:
* Nødforsyninger til sårbare grupper
* Kritiske forsyninger til beskyttelsesrum
* Kriserådgivning, PTSD-tjenester, sorgstøtte og traumehåndtering
* Ekstra personale på krise- og nødcentre
* Mad og tøj til fordrevne familier
* Emergency Safety Net

Vi kan også oplyse om, at WIZO Danmark igen har opnået status som en §8A forening, hvilket betyder, at folk kan trække deres bidrag på over 200 kr. fra i SKAT. 

Betal kontingent og hjælp os med fortsat at kunne hjælpe Israel 
Vi har fået flere nye medlemmer i WIZO Danmark og det er vi rigtig glade for. Velkommen til. Det giver håb for fremtiden og vores arbejde i og for Israel. Vi er også rigtig glade for de medlemmer vi allerede har og som gennem årene har ydet en enorm indsats i vores forening. Men vi har brug for at I betaler jeres kontingent. Der er stadig en del, der mangler og det er 1. december i morgen, men fordi det er vigtigere end nogensinde før, vil vi gerne opfordre jer til at betale kontingent så hurtigt som muligt. Det koster 150 kr. for studerende og pensionister og 250 kr. for øvrige. Er du i tvivl om du har betalt, kan du altid ringe til WIZOs kontor eller sende en mail på kontakt@wizo.dk, så undersøger vi det for dig. Vi ser frem til at modtage din kontingentbetaling inden længe.
Kom og hør Avishay Gaziel om Bring-them-home-aktionerne og om hans ophold i Israel. Det sker den 8. januar. Kontakt kontoret for tidspunkt.

Avishay Gaziel blev desværre nødt til at aflyse sit foredrag hos WIZO Danmark i november, men kom og hør ham den 8. januar i DJH, hvor bl.a. vil tale om ‘Bring-Them-Home’-aktionerne og give nogle perspektiver på situationen i Israel.
Avishay Gaziel er en af de frivillige fra gruppen Hostage and Missing Families Forum, der står bag de fredelige ‘Bring-them-home’-aktioner, som man den seneste tid har kunnet opleve på bl.a. Kgs. Nytorv, samt Fakta for fred. Han vil fortælle om arbejdet, der er en del af et internationalt netværk, som skal sætte fokus på de gidsler, der sidder i Hamas’ fangenskab og via fakta punktere nogle af de myter, der står i vejen for fred.
Tid: Den 8. januar
Sted: Biblioteket i Det jødiske hus
Pris: 50 kr.
 Kan betales kontant eller via mobilpay ved indgangen. Pengene går ubeskåret til Israel
Tilmelding: Senest torsdag den 4. januar til kontakt@wizo.dk

Save the dates
WIZO Danmark har andre events i støbeskeen og derfor vil vi derfor bede jer om at reservere disse datoer:
Mandag den 26. februar 2024
Tirsdag den 21. maj 2024
WIZO Danmark har besluttet at stoppe med at sende nyhedsbrevet ud med post
Det er efterhånden blevet et bekostelig affære at have med Post Nord at gøre og vil vil hellere bruge pengene på nødstedte kvinder og børn i Israel. Derfor sender vi ikke længere nyhedsbrevet ud med post til dem, der ikke har en mailadresse. Det er blevet for dyrt både i porto og printerpatroner. Er man interesseret i et nyhedsbrev på papir, er man velkommen til at komme ind på WIZO’s kontor på mandage, tirsdage eller torsdage mellem 10.00-14.00 og få et udprint.
Vi vil også opfordre jer til at følge WIZO Danmarks Facebook side, hvor vi opdaterer nyheder og begivenheder i ugens løb.
Bliv medlem af WIZO Danmark og vær med til at gøre en forskel for kvinder og børn
WIZO – Womens International Zionist Organisation
WIZO yder hjælp til socialt trængte og udsatte kvinder og børn i Israel.
WIZO er Israels største NGO og driver 180 daginstitutioner, ni skoler og to hjem for voldsramte kvinder og deres børn.
WIZO er en upolitisk international bevægelse dedikeret til at fremme kvinders status og rettigheder.
WIZO Danmark er en dansk kvindeorganisation, som er sponsor for vuggestuen Lotus i Israel. Der er plads til 76 børn fra 0-5 år. Mange af børnene er indvandrere fra det tidligere Sovjetunionen og Etiopien og kommer fra socialt belastede familier.
Det gælder for alle WIZO’s institutioner, at både børn og personale kommer fra såvel jødiske, arabiske og drusiske befolkningsgrupper i Israel.
WIZO Danmark samler penge ind via medlemskontingenter, gaver, fadderskaber, sponsorkort og fødselsdagshilsener.
10 procent af de indsamlede midler går til formål i det jødiske samfund i Danmark
Hvorfor være medlem af WIZO Danmark? Alle jødiske kvinder eller kvinder med en jødisk tilknytning kan blive medlem af WIZO Danmark. Uanset om du har dit udspring i den dansk-jødiske menighed eller ej, giver et medlemskab af WIZO Danmark dig mulighed for at styrke dit jødiske netværk.
Kunne det være noget for dig er du velkommen til at kontakte os på kontakt@wizo.dk eller på 27810100 for at høre nærmere.
Et medlemskab koster 150 kr. for studerende og pensionister og 250 kr. for øvrige – om året.
Vi glæder os til at høre fra dig.

RUNDE OG HALVRUNDE FØDSELSDAGE

Januar: Tine Bach, Ragna Brandt og Vivi Goldstein
Februar: Marianne Halskov og Ragnhild Lilienfeldt
Marts: Bodil Uzan, Lis Gutkin, Ildi Bekesi, Charlotte Mayer, Anne-Lise Tschernia, Charlotte Lottem Hybel, Anita Melchior, Vivian Metz og Hennie Levin
FØDSELSDAGSFONDEN
September: 0 kr.
November: 0 kr.
Oktober: o kr.
GAVER
Vi er overvældede over den store opbakning vi har fået efter Hamas’ angreb den 7. december. Vi har modtaget gavebeløb fra medlemmer, faddere og danske borgere, der støtter vores sag. Tusind, tusind tak! Desværre drejer det sig om så mange mennesker, at vi er ude af stand til at nævne alle ved navn her.
Vi har i september, oktober og november indsamlet: 132.250 kr.
Vi er meget taknemmelige for alle beløb – både store som små.
FÅ KONTINGENTBETALINGEN TIL WIZO DANMARK UD AF VERDEN – BETAL FOR 2023 nu
Pensionister og studerende:150 kr.
Øvrige medlemmer: 250 kr.
Konto nr. 4180 9027386
MobilePay: 67755
Mærk venligst indbetalingen: “Kontingent 2023”
Kontingentbetalingen kan ikke fratrækkes i SKAT.
WIZO håber ved din indbetaling igen at blive godkendt efter paragraf 8A i indsamlingsloven, som betyder at bidragsydere kan trække deres bidrag på op til 17.000 kr. fra i skat. Hvis du ønsker at trække dit bidrag fra i skat, skal du huske at oplyse dit CPR-nummer til WIZO kontoret. 
FORÆR ET MEDLEMSKAB TIL WIZO DANMARK
Står du og mangler en fødselsdagsgave til din datter, din kusine, din mor, din søster, din niece, din svigerinde eller din moster, har du mulighed for at forære hende et års medlemskab til WIZO Danmark.
Studerende og pensionister 150 kr. Øvrige 250 kr. Kontakt WIZO på kontakt@wizo.dk eller på 27810100, så laver vi et gavekort til dig.