Søndag den 19. november 2017 fandt årets WIZO basar sted for sidste gang
i Carolineskolens gamle bygninger på Bomhusvej. Omkring 900 mennesker deltog
i denne begivenhed, stemningen var høj godt hjulpet på vej af Carolineskolens
børnekor og Peter A.G., der hver især gav den bedste optræden, man kunne
ønske sig og fik den gamle gymnastiksal til at koge af publikums begejstring.
Begejstring var der også for at kunne fejre vores grand old lady, Mara Igelski,
der nu har rundet sin 105 års fødselsdag, med en fødselsdagssang.
Gevinst- og aktivitetsboderne fik undervejs børn, unge og ældre til at flokkes
hos sig for at vinde legetøj, vin, kaffe og meget mere.
Desforuden udnyttede mange muligheden for at gå på indkøb i salgsboderne
og ikke mindst få nydt lidt god mad og skønne kager.
Den 19. november blev en skøn eftermiddag, skabt af en stor flok mennesker
med basarudvalget som fortroppen. Tak til alle jer, tak til Carolineskolens
børn og voksne, tak til alle donorerne og tak til alle jer, der havde lyst
til at opleve denne dejlige eftermiddag samtidig med at være med til at støtte
WIZOs projekter i Israel og jødiske projekter herhjemme.
Skønt at den blev en så stor succes. Det økonomiske resultat er endnu ikke
blevet opgjort, men det ser foreløbig ud til at give nogenlunde det samme resultat
som sidste år.
Det vil sige omkring 140.000 kr. i overskud. Det vil naturligvis blive offentliggjort,
når vi har det nøjagtige beløb.
Dorrit Raiter, formand for WIZO Danmark