Allerede i midten af 1920’erne havde WIZO forskellige ordninger og projekter, som skulle hjælpe nye immigranter og flygtninge med at tjene til livets ophold ved at bruge deres egne talenter og sælge deres hjemmelavede kulinariske lækkerier og deres håndarbejde. I 1939 åbnedes WIZO butikker i Tel Aviv, Haifa og Jerusalem til salg af deres produkter.
En artikel i ”Palestine Post” i marts 1940 beskriver WIZO butikken i Brenner Street i Tel Aviv, som den der sælger ”chiffon bluser og natkjoler med den slags udsøgt broderi, som du ikke troede fandtes udenfor Wien og Prag. Du kan endda bestille handsker lavet af en specialist”.
Et eksempel på en flygtning, som blev hjulpet af WIZO, er enken fru Z, som nu er alene efter at have mistet sine 5 sønner i krigen. Hun har ingen indtjening udover det hun tjener ved at lave kiks og kager, som er til salg i WIZOs butik. Butikken sælger også hendes specialiteter til bryllupper og fester.
Fru X som kom fra Tjekkoslovakiet, havde en fashionabel lingeributik med 28 ansatte. Hun modtager ordrer gennem WIZO-butikken, og WIZO planlægger at give hende et lån til køb af materialer, så hun kan udvide sit lager og lære andre flygtninge hvordan de kan tjene til livets ophold.
Mænd bliver ikke glemt, og i butikken findes nogle udsøgte dukkehuse, som er lavet af en tidligere læge.
Håndværkerne modtager 80% af salgsprisen, og resten bliver brugt til de løbende udgifter i butikken.