38. World Zionist Congress
For første gang i den Zionistiske bevægelses historie blev World Zionist Congress (WZC) afholdt online. Da det på grund af Corona Pandemi og mangel på flyrejser ikke var muligt at samle folk fra hele verden i Israel, besluttede World Zionist Organization (WZO) at afholde en virtuel 3 dages kongres fra den 20-22 oktober. 720 delegerede og observante deltog i den virtuelle kongres.
Dele af kongressens sessioner, som var åbne for offentligheden, er optaget på video og kan ses på WZO’s Facebook side: https://www.facebook.com/WZOisrael. Her kan du blandt meget andet se hilsner fra Præsident Rivlin og Premierminister Netanyahu. Se under seneste videos.
Temaet for årets kongres var ”Gensidigt ansvar og Aliyah (immigration) til Israel”. Emner som blev debatteret under kongressen var: Corona pandemiens virkning på jødiske samfund i hele verden, forberedelser på en bølge af immigrationer til Israel på grund af verdenskrisen, bekæmpelsen af voksende antisemitisme, udvikling af bosættelser i Israel og meget mere.
WIZO var repræsenteret på Zionist kongressen af 24 deltagere med stemmeret og 24 suppleanter. En tredjedel af repræsentanterne var i alderen 18-35 og 6 af de 24 repræsentanter var delegerede til Zionist General Council.
World WIZO’s lederskab udgjorde en stærk og værdig tilstedeværelse ved WZO.
Ærespræsident Helena Glaser blev enstemmigt valgt for en tredje periode som formand for det Zionistiske Generalråd (Zionist General Council).
Præsident Esther Mor blev svoret ind som medlem WZO bestyrelsen.
Chairperson Anita Friedman blev valgt til præsidiet for det Zionistiske Generalråd.
Evelyn Summer, som er grundlægger af og tidligere præsident for WIZO USA samt formand for North American Jewish Congress, blev overdraget titlen som æresmedlem af Zionist Movement (den zionistiske bevægelse).
WIZO er meget stolte af disse 4 kvinders præstationer. De er et bevis på det faktum at vores organisation har og fortsætter med at have en vigtig og indflydelsesrig rolle i World Zionist Movement og global jødedom.