| Mød Helle Merethe Brix, som var tilstede under angrebet på Krudttønden
Den 15. september vil Helle Merethe Brix holde foredrag om:
Når terroren rammer.
Igennem de seneste år er Europa blevet ramt af en række terrorangreb. I Danmark ramte drabet på Dan Uzan Det Jødiske Samfund hårdt. Hvordan går livet videre efter et terrorangreb? For de, der har mistet og for de overlevende? Helle Merethe Brix, der var til stede under terrorangrebet på Krudttønden, fortæller om terrorens ofre i lande som blandt andet Frankrig, Norge og Danmark.
Helle Merethe Brix er forfatter, journalist, debattør og foredragsholder. Med afsæt i en kritisk holdning til den i Vesten voksende udgave af islam, som hun mener er i modstrid med ligestilling, demokrati og grundlæggende menneskerettigheder, har hun i årene 2000-2020 taget emner som islam i Europa, fundamentalisme og ytringsfrihed under behandling. Hun er medlem af trykkefrihedsselskabet.
Pengene, der kommer ind ved arrangementet, går ubeskåret til vores institutioner i Israel.
Dato: 15. september
Tid: 19.00
Sted: Det jødiske Hus, Salen
Pris: 100 kr.
Tilmelding: senest 8. september på mobilpay: 67755. Mærk indbetalingen ‘Brix’
OBS: Man er tilmeldt arrangementet, når man har betalt via mobilpay. Vi trækker en liste fra mobilpay, hvor vi kan se din betaling. Du behøver ikke at foretage dig yderligere. Men hvis du gerne vil have en bekræftelse på din tilmelding, så skriv til kontakt@wizo.dk, så bekræfter vi din tilmelding. |