05.09.2010 22:29
Navigation
Forside
Brugerlogin
Om WIZO
WIZOs historie
WIZO i Israel
Vedtægter
Formænd gennem tiden
Bestyrelsen
Kontakt os
Servicesider
Støt WIZO
Kontingent 2010
Links
Nyhedsbreve
Nyhedsbrev nr. 2 2010
Nyhedsbrev nr. 1 2010
Nyhedsbrev nr. 5 2009
Nyhedsbrev nr. 3 2009
Nyhedsbrev nr. 2 2009
Nyhedsbrev nr. 1 2009
Arrangementer
Nordisk Seminar - april 2010
Generalforsamling 2010
WIZO-Basaren
Om basaren
WIZO Basar 2009
WIZO Basar 2008
Artikler
WIZO & politik - meddelelse til medlemmerne
Billedgallerier
WIZO Basar 2009
WIZO-Basar 2006
WIZO Aviv Konference 2006
Arkiv
Bent Blüdnikow: "Trusler og Terror", foredrag 17/3-2010
Foredrag med Adam Holm og Anders Jerichow 24/2-2010
"Turen går til Mellemamerika" - 11/1-2010
"Min mors hemmelighed" - 21.10.2009
Åbningsarrangement 2008
WIZO Aviv Konference
Tiden er gået...
Verdenskonference 2006
Vedtægter

Love for WIZO i Danmark

§1

  1. Foreningens navn er WIZO I DANMARK og er tilsluttet verdensorganisationen WIZO (Women’s International Zionist Organization) og er medlem af Dansk Zionistforbund, Kvinderådet og UNICEF.


§2

  1. Foreningens hovedformål er at skaffe økonomisk støtte til humanitære institutioner, der drives af WIZO i Israel.
  2. Foreningens medlemmer medvirker aktivt ved Israelindsamlingen (Magbit).


§3

Foreningens formål i øvrigt følger den zionistiske verdens organisations program:

  1. At gøre medlemmerne fortrolige med kendsgerninger og problemer vedrørende jøders kulturelle, sociale og humanitære liv.
  2. At fremme bevidstheden om jødisk identitet og samhørighed mellem alle jøder i verden
  3. At være rede til en jødisk-humanitær indsats, hvor og når som helst den måtte være nødvendig
  4. At udføre socialt og humanitært arbejde for syge og ældre i den dansk/jødiske menighed.
    Disse formål tilstræbes bl.a. ved:
    a) blandt kvinder og børn at fremme kendskab til jødisk tradition, jødisk historie,
    jødisk litteratur og ivrit
    b) at støtte projekter til fremme af den personlige kontakt mellem medlemmerne og
    Israel
  5. At yde donationer med henblik på at styrke dansk-jødiske organisationer, institutioner eller foreninger, der arbejder til gavn for børn, unge eller ældre, og desuden arbejde på at styrke Mosaisk Trossamfunds medlemmers tilknytning til jødisk liv.

§4

Enhver jødisk kvinde, der er fyldt 17 år, kan blive medlem af foreningen og er valgbar til bestyrelsen. Desuden kan kvinder med en særlig jødisk tilknytning blive medlem af foreningen.

§5

Generalforsamlingen afholdes i Storkøbenhavn.
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden medio maj måned.

Indkaldelse til generalforsamlingen sker ved skrivelse til alle foreningens medlemmer med mindst 8 dages varsel og med angivelse af dagsorden.
Såfremt forslag til lovændringer skal behandles på generalforsamlingen, skal forslagets væsentligste indhold angives i indkaldelsen. Senest 8 dage før general-forsamlingen skal dagsordenen og de fuldstændige forslag, samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende det reviderede årsregnskab, fremlægges til eftersyn på foreningens kontor.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes efter en generalforsamlings beslutning, eller når bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling skal endvidere indkaldes inden 14 dage, når det til behandling af et bestemt emne skriftligt forlanges af mindst 25 af foreningens medlemmer. Indkaldelse sker på den samme måde som til ordinær generalforsamling, dog kan den ske med kun 3 dages varsel.
 


§6
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte:

  1. Valg af dirigent.
  2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
  3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.
  4. Kontingent.
  5. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmer.
  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
  7. Valg af suppleanter til bestyrelsen.
  8. Valg af revisor.
  9. Eventuelt.

Ethvert medlem har ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, såfremt vedkommende skriftligt fremsætter krav herom overfor bestyrelsen senest 1. februar.


§7

På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt stemmeflertal. Beslutning om ændring af vedtægterne er dog kun gyldig, såfremt 2/3 af de tilstedeværende medlemmer på 2 efter hinanden følgende ordinære eller ekstraordinære generalforsamlinger stemmer derfor. For at være stemme¬-
berettiget på generalforsamlingen skal seneste kontingent være betalt.


§8

Foreningen ledes i det daglige af en bestyrelse på 7 medlemmer.
Bestyrelsen vælger af sin midte en formand og kasserer. Valg af bestyrelsesmedlemmer gælder for 2 år, således at der hvert år skiftevis
efter tur afgår 3 og 4 bestyrelsesmedlemmer. Desuden vælger general-forsamlingen 2 suppleanter for ét år ad gangen. Såfremt ét eller flere af bestyrelsesmedlemmerne afgår i utide, indtræder én eller begge suppleanter, dog således at de indtrådte suppleanter kun sidder til førstkommende generalforsamling.
 

§9

Bestyrelsen kan nedsætte komitéer til det praktiske arbejdes gennemførelse, og hertil vælge medlemmer af foreningen uden for bestyrelsen.


§10

Foreningen tegnes af formanden eller kassereren, samt 2 øvrige bestyrelsesmedlemmer.


§11

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af samtlige medlemmer er tilstede. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Over forhandlingerne i bestyrelsen føres en protokol, der godkendes ved det efterfølgende bestyrelsesmøde.

§12

Foreningens regnskabsår går fra den 1. januar til den 31. december. Foreningens regnskaber revideres af en statsaut. eller registreret revisor.


§13

Hvis foreningen skulle blive opløst, tilfalder dens formue Den Danske Israelindsamling.


Revideret 2004